Available Positions
Back
29-10-2009
Offshore Center Danmark søger Olie & gas projektingeniør
Vil du være med til at præge udviklingen i den danske offshore branche på et højt fagligt niveau? Så er Offshore Center Danmark fremtiden for dig.
Offshore Center Danmark og den danske offshore branche er inde i en rivende udvikling. Vi søger en kompetent og dygtig ingeniør, som aktivt kan styrke denne udvikling for centeret og branchen.
Jobbet Dine primære opgaver og arbejdsområder vil være: • Deltage i tekniske udviklingsprojekter inden for olie & gas området • Indgå i projektet Energieffektivisering af olie-/gasproduktion • Undervise og videreudvikle vore olie- & gaskurser • Aktiv i innovative udviklingsopgaver i samarbejde med Universitet, rådgivere og operatører
Din profil Vores faglige forventninger til dig er, at du: • Er ingeniør og har nogle års erfaring i offshore branchen • Har indsigt i olie & gas området med lyst til at få eller udvikle ny viden • Er interesseret i miljø og teknologi • Kan koordinere projektgrupper med virksomheder og vidensinstitutioner • Har gode formidlingsevner af viden samt som underviser • Har interesse i at undervise og kan udvikle undervisningsmateriale på engelsk Som person er du positiv og selvstændig med gode samarbejdsevner. Du er en fagligt kompetent, synlig og udadvendt koordinator og samarbejdspartner. Du samarbejder gerne med såvel de store operatører og rådgivere som SMV’erne i branchen.
Vi tilbyder Vi tilbyder et spændende og udfordrende job i et dynamisk miljø med et behageligt arbejdsklima og kompetente og engagerede kolleger. Du får stor frihed til at løse dine opgaver og kan i høj grad selv være med til at definere jobbet. Arbejdet vil primært foregå på vores kontor i Esbjerg. Nogen rejseaktivitet og medlemsbesøg må påregnes.
For den rette person er der gode muligheder for personlig og faglig udvikling, da vi er i vækst og udvikling. Ansættelsesforholdene er attraktive. Tiltrædelse gerne 1. januar.
Din ansøgning med CV mrk. ”Olie/gas-ingeniør” bedes snarest og inden 12. november sendt til Palle Isaksen PISA Job & Management Storegade 40 - 6870 Ølgod pisa@pisa.dk – www.pisa.dk – 7524 5810 – 4017 4810
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos direktør Peter Blach eller civilingeniør Morten Holmager på telefon 36 97 36 70.

Niels Bohrs Vej 6 – 6700 Esbjerg
Offshore Center Danmark er det danske videncenter for offshore branchen, og arbejder for at styrke den danske branche. Vores hovedaktiviteter omfatter bl.a. koordinering af tekniske udviklingsprojekter, opbygning af og undervisning på kurser, koordinering af konferencer og netværks arrangementer samt vidensdeling og markedsføring af vore medlemmer nationalt og internationalt. Centerets medlemmer omfatter mere end 200 danske offshore virksomheder og vidensinstitutioner inden for olie/gas og offshore vind.
|