Historie
Forretningsplanen for Offshore Center Danmark samt ansøgningen om statslig og regional medfinansiering blev i 2001 udfærdiget af Konsortiet Offshore Center Danmark.
Konsortiet udarbejdede desuden den støtteerklæring, som 35 danske offshore virksomheder har underskrevet.
Endelig arrangerede Konsortiet Offshore Center Danmark den 19. februar 2002 et velbesøgt, offentligt møde i Esbjerg om projektet.
Læs pressemeddelelsen fra regionen, der blev udgivet i forbindelse med Videnskabsministeriets bevilling i 2002.
Læs regionens officielle svar på Videnskabsministeriets tilbud.
Konsortiet Offshore Center Danmark følger fortsat centrets udvikling tæt.
De regionale vækstmiljøer
Ansøgningerne om tilskud til Offshore Center Danmark er en konkret udløber af den jysk-fynske erhvervsredegørelse fra oktober 2000. Her satte de jysk-fynske amter og kommuner sammen med ministeriet fokus på samarbejdet blandt regionernes virksomheder.
Videnskabsminsteriet fik overdraget arbejdet med at administrere ansøgningerne i forhold til de regionale vækstmiljøer.
Videnskabsministeriets Råd for Teknologi og Innovation (RTI) udvalgte i november 2002 Offshore Center Danmark ud af 33 indkomne ansøgninger om statslig medfinansiering. I alt 11 projekter blev på samme tid begunstiget med statslig medfinansiering.
Centeret blev til i et samarbejde mellem 35 støtte virksomheder og et konsortie bestående af Force Technology A/S, Ramboll Oil & Gas, Maritimt Uddannelsescenter Vest, South Denmark European Office, Esbjerg Erhvervsudvikling, Region Syddanmark samt Ministeriet for Videnskab, Teknologi og udvikling.
Evaluering af Offshore Center Danmark
Videnskabsministeriet har med hjælp af konsulentfirmaet Oxford Research gennemført en sammenlignende evaluering af de 17 danske regionale vækstmiljøer.
Offshore Center Danmark kom ud på en 1. plads i sammenligningen, se side 25 i rapporten her.
Den positive evaluering af centerets første 3 år gav et godt fundament til fremtiden.
Teknologicentre
Centeret blev foråret 2006 af Vidensskabsministeriet udnævnt til regionalt teknologicenter for offshore branchen, som et supplement til de hidtidige ydelser.
Innovationsnetværk
Centeret blev november 2008 af Vidensskabsministeriet udnævnt til nationalt innovationsnetværk og center for offshore branchen, som et supplement til de hidtidige ydelser.
På Offshore Center Danmarks tilbagevendende årsmøder, diskuterer og beslutter medlemmerne centerets fremtidige ydelser, for at sikre at centeret leverer attraktive og fremadrettede ydelser til branchen.
|