Dannelse og geologi
De olie- og gasforkomster vi i dag kan hente op fra undergrunden er resultatet af en proces, som foregik for hundrede millioner år siden. Her sank plante- og dyrerester til havbunden, hvor de gennem en langstrækt proces blev omdannet til hydrocarboner (olie og gas). Man mener at hydrocarbonerne hovedsagligt er dannet ud fra de såkaldte diatomer. Dette er små encellede fytoplankton-organismer, opbygget omkring et silicaskellet.
[Diatomer]
Diatomer producerer en olie som bruges til at oplagre den energi de får gennem fotosyntese. Tilstedeværelsen af denne olie hjælper desuden organismerne med at holde sig flydende således at de kan være så tæt på havoverfladen, og dermed den nødvendige solenenrgi, som muligt.
Foruden diatomerne menes også protozo-organismer (encellede dyr) at have bidraget til dannelsen af hydrocarboner.
Efterhånden som døde diatomer og protozoer sank til havbunden, dannedes en blanding af organisk materiale, sand og mudder. Som årene gik, sedimenteredes stadig flere lag af materiale sig ovenpå blandingen og fik trykket og temperaturen til at stige i heri. Kombineret med anaerobe forhold medførte dette en langsom omdannelse af det organiske materiale til hydrocarboner (olie og gas), og af sandet og mudderet til porøst klippemateriale – den såkaldte source rock.
Porrerne i dette klippermateriale er forbundet i et fint netværk, som kombineret med densitetsforskelle, har bevirket at kulbrinterne er migreret mod overfladen. Nogle steder er de nået hele vejen til overfladen, men visse steder er de blevet stoppet af et lag af uigennemtrængeligt materiale. Det er ved sådanne forhold at de såkaldte reservoirs findes. Her er kulbrinterne fanget i et porøst lag, i den danske del af Nordsøen primært kalksten, hvor deres videre færd er blevet stoppet af en ikke-porøst lag, i den danske del af Nordsøen primært ler.
|
