May 6 2010
Event: Møde for nye medlemmer(Esbjerg)
Introduktion af Offshore Center Danmark samt gensidig præsentation af hvert enkelt nyt medlem.
Offshore Center Danmark er både glade for og stolte af, at vi i trods finanskrisen har fået mange nye medlemmer, og dermed repræsenterer vi nu omkring 215 danske virksomheder inden for offshore branchen.
Vi synes, det er vigtigt, at vi kender vores medlemsvirksomheders kompetencer. Denne viden er naturligvis særlig relevant i forbindelse med vores markedsføring og matchmaking af jer.
Men det er lige så vigtigt, at nye medlemmer præcis ved, hvad Offshore Center Danmark tilbyder medlemsvirksomhederne.
Vi har hermed fornøjelsen at invitere vore nye medlemmer til en introduktion af Offshore Center Danmark samt til en gensidig præsentation af hvert enkelt nyt medlem. Da flere af vore nye medlemmer fra 2009 ikke havde mulighed for at deltage i vort møde i september 2009, får de ligeledes nu en ny chance for et møde.
Arrangementet foregår torsdag, den 6. maj 2010 kl. 10.00 – ca. 14.30, Esbjerg Institute of Technology – Aalborg Universitet Esbjerg, lokale B202
Program:
| Fra kl. 9.30 |
Kaffe/te/rundstykker |
| Kl. 10.00 – 10.05 |
Velkomst v/Morten Holmager, Offshore Center Danmark |
| Kl. 10.10 – 10.20 |
Præsentation af Offshore Center Danmark’s medarbejdere |
| Kl. 10.20 – 11.00 |
Præsentation af nye medlemmer. Hvert medlem har ca. 5 minutter til præsentationen. Medbring evt. Power-Point præsentation, gerne på usb-stik, og brochuremateriale. |
| Kl. 11.00 – 12.00 |
Inspirerende og humoristisk foredrag om Dansk Offshore op gennem tiden v/museumsdirektør og forfatter Morten Hahn-Pedersen |
| Kl. 12.00 – 13.00 |
Frokost og networking |
| Kl. 13.00 – 13.40 |
Præsentation af nye medlemmer, fortsat. |
| Kl. 13.40 – 14.00 |
Offshore Center Danmark’s historie og medlemsydelser v/Morten Holmager, Offshore Center Danmark |
| Kl. 14.00 – 14.30 |
Information om medlemsdatabase, nyhedsmagasiner samt kurser vMorten Holmager og Dion D. Hansen, Offshore Center Danmark |
Mulighed for at se Offshore Center Danmarks kontorfaciliteter på Niels Bohrs Vej 6.
Vi håber, I har mulighed for at deltage i arrangementet, så medlemsvirksomhederne får størst muligt udbytte af hinanden og nye medlemsvirksomheder og Offshore Center Danmark får tætte indbyrdes relationer.
Tilmelding til arrangementet senest onsdag, den 28. april 2010 via vores hjemmeside (Events) eller til Susanne Theils på mail, st@offshorecenter.dk. Vil du gerne have en kollega med, er vedkommende også meget velkommen.
Vi glæder os til at se jer.
|